Dag 1 - lidt af Samsø - 38 km

Sidder lidt syd for Sælvig på Samsø og om lidt er maden klar!
Dagen startede med morgenmad hos svigermor Kirsten i Odder. Derefter blev alt pakket .... og så skulle vi lige omkring Profil optik - fordi jeg var kommet af sted uden linser. Pakkelister skal altså tjekkes flere gange og grundigt!!! Altså.... hvor dumt.
Men der var søde mennesker i butikken som ringede til butikken derhjemme, hvor jeg kunde, og så gik jeg derfra med en påfyldning! Tak - fantastisk at have engle allerede på dag 1.
Vi kørte til stranden ved Dyngby, hvor alt blev læsset af og pakket, og jeg fik kysset Jacob farvel og så stak vi østpå!
Normalt når vi lægger ud fra et sted, vi ikke kender så godt, så skal man altid lige kigge sig over skulderen efter et par km, så kysten er kendt når man vender tilbage. Dejligt eventyragtigt ikke at skulle gøre det :-)
Første kurs blev lagt mod Samsøs nordspids Issehoved. Vi har været langs noget af Samsø, men mangler på østsiden fra Kanhavekanalen til Issehoved og på vestsiden samme stræk plus Sælvig-Kolby Kås. Efter knap 20 km i åbent og relativt stille vand forbi vindmøllerne og Tunø ramte vi Issehoved. Efter en lille pause gik det så sydpå langs de høje klinter der er i den nordlige del af Samsø. Der er altså flot og råt. Lidt sjovt at havbunden der er det fineste sand, men kysten er stenet.
Den første tid lå vi læ, men efterhånden gik vinden mere i syd og kom mere forfra.
Jeg passer lidt på i starten af en tur - vi skal gerne holde længe. Men efter at have døjet med en nerveskade i armen nogle måneder er det skønt at mærke, at kroppen er ved at være på plads, og uvisheden omkring hvornår vi overhovedet kunne padle igen er væk. Både Mille og jeg føler os i fin form.
Sidste del af dagen gik med at krydse Mørup Vig og kigge på Sælvig-Hou færgen et par gange.
Vi er landet nu, og her er ret øde, når man tænker på hvor tæt på Sælvig, vi er.
Har ikke mødt et menneske endnu, og nød at smide alt kluns og få et havbad.
I morgen er planen at komme ned til Kolby Kås og derfra forhåbentlig stikke til Endelave - der har vi aldrig været før, men har syntes det lød af eventyr siden min koncertmester Agnete nævnte øen for mange år siden.
Her er kun strandkantsskvulp og sang fra guldspurve og solsorte - og nu er der vist mad.