tirsdag den 7. juli 2020

Dag 12 - tak - 0 km - 202 km

Det har været lidt roligere i dag, og dagen startede med at Liva og Asta og jeg gik med ned på sydsiden, hvor Ulla fik sin friske morgendukkert.
Har haft lidt overvejelser om dagen - umiddelbart kunne vi måske have stukket lidt videre, men der var stadig lovet op til 12 m/s på stykket herfra og til Faaborg, som ville være det næste stræk, og de skiftende byger ville kunne indeholde yderligere vindstød - så vi valgte at blive på land.
I morgen er Jacob på vej hjem fra Jylland, og vi hopper med ham, når han krydser Fyn. Havde nok regnet med at vi var nået længere på det her tidpunkt, men vind og vejr er nu engang en vigtig medspiller på en langtur. Øhavet flytter sig jo ikke så meget, så vi fortsætter en anden gang. Vi kunne godt have kæmpet os videre - men det var ikke meningen, at turen i år skulle være en kamp, så sådan blev det. Det bliver fint at komme hjem og samle lidt op på tankerne, som har været en del af turen. Samlet set har det været meget smukt og givende og jeg føler mig meget heldig!

mandag den 6. juli 2020

Dag 11 - udsyn - 0 km - 202 km

Endnu en blæsedag!
I dag har der været hul i skyerne og solen har kigget igennem - og fx lavet den smukkeste regnbue over huset og havet og Mille. Mor-Ulla og hundene og jeg gik til Assens og købte fisk og hentede bilen, og efter frokost lånte jeg bilen og kørte med moster-Aase som tur-guide rundt i området mellem Assens og Faaborg og så lidt af stederne, hvor Chris' familiehistorie har rødder. Det er et område som er meget smukt og meget kuperet, og der er fuld af store gårde og herregårde, som har deres historie i den frugtbare sydvestfynske muld. På vejen hjem til Thorøhuse var vi omkring fyret på spidsen af Helnæs. Derude blæste det godt nok meget - ca en halv pelikan (igen igen) og bølgerne var magtfulde. Langs landtangen, som leder derud, var der på læsiden ingen bølger, men stadig masser af vind, og glade kitesurfere dansede på vandet i elegant ballet - men det er stadig ikke vejr for Mille og mig og langtur.
Solnedgangen var smuk og betagende, og jeg tror det bliver en lidt fredeligere nat. Sidste nat vågnede jeg 2:45 ved pludselige vindstød og regn og hagl, og jeg måtte lige lyse ned på Mille for at være sikker på, at hun stadig havde det godt! Efterfølgende så jeg, at den korte byge havde været et stykke over 15 m/s - det kan mærkes.
Jeg skæver ud til folkene på Bågø og sender dem en tanke, og jeg tænker rigtig meget på dem, som lige nu er på vej Danmark rundt i den historisk blæsende sommer, - og midt i alt det, så er jeg her under tag og sidder med billeder af det sidste blad på familietræet og fødder, som har strømper i str 17.... og jeg bliver stille og taknemmelig og glad!

søndag den 5. juli 2020

Dag 10 - nyt liv - 0 km - 202 km

Det har igen blæst en halv pelikan og regnet en del, så Mille og jeg er stadig på land!
Men - der er sket noget meget stort!
Min nevø og hans kone er blevet forældre til en dejlig dreng! Så min storebror og hans kone er blevet bedsteforældre, mine forældre er blevet oldeforældre - og jeg er ifølge nogen blevet bedstefaster, og det føles fantastisk og meget fint og stort, og hjertet både jubler og bliver helt stille! Synes det er et lille livsmirakel at et nyt menneske træder ind i verden, og jeg glæder mig til at lære ham at kende.
Ellers har dagen stået på gåtur med hundene og hygge og gode udvekslinger. Det blev også til gudstjeneste i Assens smukke kirke, hvor en yngre præst Anders havde gode ord og tanker om, hvad vi skylder hinanden som mennesker. Ikke på en tung og byrdeagtig måde - i virkeligheden mere om at fjerne skylden og det købmandsagtige i at være medmenneske og om at sætte hinanden fri til at være forskellige og til at opleve verden og livet forskelligt. Tak for at sætte tanker igang!
I aften var Ulla og jeg på La Posta - italiensk restaurant i Assens med Giovanni ved roret - og havde en skøn aften, og efterfølgende lod vi bilen stå og gik sammen med hundene de 3 km langs jernbaneskinnerne (som man kan køre på med en lejet skinnecykel) og vandet hjem igen, og i morgen får vi så en gåtur ind og henter bilen igen..... for det bliver mindst 14 m/s ifølge udsigten i morgen. Er meget taknemmelig for at være under tag - og sender en kærlig aftentanke til Aarhus og den lille nye guldklump - ønsker dig alt smukt og velsignet, lille du! Og at dine forældre må sove om natten...når ikke de lige ligger og nyder det lille underværk, de har fået til låns i dig!

lørdag den 4. juli 2020

Dag 9 - på land - 0 km - 202 km

Udenfor har det regnet og rusket, så man næsten skulle tro, at det var oktober. Men indenfor er der blevet hygget med brændeovn og 3-retters lørdagaftensmenu, og indimellem har jeg spillet lidt på Ullas klaver - det er rart at røre tangenter igen. Det er også blevet til en gåtur med Asta og Liva (Ullas to gravhunde) under de dramatiske skyer langs et lidt oprørt hav.
Håber I allesammen har det fint i rusken derude!

fredag den 3. juli 2020

Dag 8 - aaaaaaah :-) 20 km - 202 km

Er landet under tag i Torøhuse!
Det var en fin og langsom morgen, og der blev både sovet til efter 6 og pakket langsomt. Inden afgang blev der tid til en kop kaffe sammen med morgenmadsfolket ved kiosken, hvor Søren også var på sin el-scooter og nød morgenkaffen efter en frisk morgendukkert. Han er altså en sej gut, som har rejst mange steder i verden og har mødt delfiner og svømmet i Stillehavet og fundet frem til at han har en kusine i Manilla ..... ret vild og helt stille og rolig samtidig!
Vi sagde tak og god sommer og stak ud og opad langs østkysten. På vejen blev der lige sagt godmorgen til nogle sæler, og ved øens NØ-lige hjørne krydsede vi de ca 4 km over til Sandager (hvis det er langt nok til, at man må kalde det et kryds). Vel ovre var der lige nord for byen et fint toilet som blev frekventeret - og så tog jeg de her to billeder. Mod øst en fin morgenhimmel - mod vest mørke og lidt truende skyer.
I løbet af den næste times tid rykkede skyerne tættere på, og regnen nåede til Brandsø. Så vidt jeg ved er en wet microburst sjælden i Danmark, men det var så voldsomt derude, at det næsten lignede - hvert fald lidt. Senere forsvandt først Brandsø og siden Bågø helt i regnskyerne, men vi gik næsten fri og fik frem mod Assens kun nogle dryp og så lidt af de vindstød, der som regel følger med byger.
Ved Assens gik vi lige ind i havnen og Mille stak næsen op på sandet ved kajakklubben i 5 min og pustede ud, inden vi stak videre. Så kom regnen - men det gjorde ikke noget, for 3 km sydpå ligger Torøhuse, og her bor Chris' skønne mor-Ulla, og jeg har fået lov at komme under tag. Mille ligger fint på græsset, og jeg har været i bad og fået vasket tøj og fået et luxusmåltid sammen med Ulla og hendes søster Aase, som er på besøg. Udenfor har der været blæst og regn - men her er tørt og varmt og fuld af kærlighed og plads. Tak altså - det er en gave at være her! Og jeg er sikker på, at både Mille og jeg sover dejligt!

torsdag den 2. juli 2020

Dag 7 - øfred - 37 km - 182 km

Vi er landet på Bågø, og her er godt nok fint!
I morges var der stille på shelterpladsen. To cyklende var allerede væk kl 6, og drengene sov stadig efter nattens fiskedræt - husker svagt at jeg vågnede på et tidspunkt, hvor en sagde til de andre: jeg fik en havørred!
Vi lagde ud på det stille vand og stak syd. Der kom lidt vind fra vest, så planen var at gå langs den jyske kyst og udnytte medvinden til Brandsø og Bågø. Vi passerede Fænø Kalv, hvor vi overnattede for 6 år siden. Det er en skøn lille plet, og man kan være heldig at fårene kommer og forstyrrer morgenmaden :-) På vestsiden af øen var der mange måger, som promenerede med deres store, dunede unger. Ved ikke om det var en fælles børnehave, men det så lidt sådan ud. Jeg var lidt træt de første par timer, og jeg tror, at jeg har drukket for lidt. Det er ellers et must, især når vi er kommet på land, hvor der er toilet i nærheden, og man kan fylde depoterne godt op. Men efter en tissepause kom kræfterne igen - alt går bedre på tom blære! Langs den jyske kyst var der stille og læ, og pludselig lå der på indersiden af os et marsvin med en lille unge - måske bare 50 m væk. Det er helt særligt at møde dem - svært at sige præcis hvorfor, men man bliver stille og glad på en helende måde. Vi er kun stødt på dem i Lillebælt i denne omgang. Sæler har der været mange af hist og pist - en dag stak en kæmpe en af slagsen hovedet op næsten lige foran. De er sjove og nysgerrige, og de bliver som regel hængende, hvis man synger sange af John Rutter for dem.
Lidt nede af kysten krydsede vi knap 6 km over Mosvig, og vinden var under 6 m/s, så det gik fint. Derfra krydsede vi så knap 6 km ud til Brandsø, som er en lille, ubeboet ø med et par huse, et par fugletårne, masser af mågekolonier og en fin strand på NV-siden. På østsiden er der skov som spejler sin top i bølgen blå. Synes det er så særligt når skoven vokser helt ned til vandkanten - som syd for Aarhus og Lollands østkyst og mange andre steder. På østsiden lå der også en flok sæler, og hvis de har unger, springer en håndfuld af dem som regel i vandet og følger os, for at være sikker på at vi ikke laver unoder. Vi gik pænt udenom! Efter Brandsø krydsede vi knap 6 km over til revet på nordspidsen af Bågø. Den sidste del af krydset begyndte vinden at gå lidt opad, men stadig under 6 m/s, så helt ok. Medmindre det er træning, eller der er et særligt formål, så krydser jeg helst ikke i mere end 6 m/s, så der også er en sikkerhedsmargin, hvis udsigten skulle tage fejl. Ikke fordi det ikke er muligt - det er bare ikke så sjovt - og en tur som den her skal være sjov. Udfordrende, spændende - men stadig sjov!
Vi gik til sydspidsen på Bågø, hvor havnen ligger, og her er der ø-liv!
En lille havn med en kiosk, der sælger kaffe og is og morgenbrød og plads til campingpladsen, som ligger et par hundrede meter derfra. Der er toilet og bad og sommerhygge. Til en kop kaffe fik jeg en snak med Søren, som er semi-indfødt. De har haft fastliggerplads i nogle årtier, og de bruger hele sommeren her hvert år. Ifølge ham er der omkring 18 fastboende!!! Resten er tourister som mig, der kigger forbi, eller tourister som ham, som er en slags lokal.
Her er fint og langsomt og smukke gåruter, hvor blomsterne gror langs markerne. Lærkerne hænger på himlen og synger (har altid undret mig over hvornår de trækker vejret), og guldspurve og solsorte og måger og ænder hygger sig i de rolige omgivelser.
I morgen snupper vi øens østkyst og stikker så ind til Fyn ca ved Sandager Næs, og derfra går det sydpå mod Assens.
Nu er der snart aftensmad, og så har jeg lånt en bog fra den lille allemandshylde, som er i skuret ved siden af. Øfred er godt!

onsdag den 1. juli 2020

PS

For et øjeblik siden var der marsvin - det hører sig til i Lillebælt!