Jeg blev vækket 1:16 - eller det føltes, som om jeg blev vækket, og de gange, jeg tidligere har oplevet det, plejer det at være en god ide at lytte til det. Jeg ved ikke, om skybrud og torden har været forbi - jeg har bare sovet. Fik pakket alt hurtigt og trippede ned til Mille med pandelampe på, og lyset skinnede i øjnene på alle de vilde kaniner, som hoppede rundt i natten og troede, de havde det hele for sig selv. Vi lagde ud 2:19 og da vi kom rundt om hjørnet kom vind og bølger lige i hovedet ud af mørket. Hmmm - et kryds på 12 km, men det var ikke fordi, jeg var bange, - nok bare lidt fokuseret. Mille var helt frisk og kastede sig ud i det.
Den første halvanden time gik det efter min lille GPS-skærm, hvor der er to pile for "her hvor du er" og "der hvor du sigter" så jeg vidste heletiden, om vi var på ret kurs i mørket. Nåede at tænke, at jeg forlod mig helt på den lille skærm.... kom bare til at tænke, hvad planen var, hvis den svigtede (roede også lidt efter en stjerne), og tænkte videre på, hvad jeg gør i livet, hvis min indre GPS, som jeg tager for givet, pludselig viser sig at være fejlbehæftet og skal justeres eller skiftes. Det hænder fra tid til anden, synes jeg.
Men efter at et skib havde passeret i mørket lagde vind og bølger sig, og solen stod op så smuk og knaldrød, og vi ramte Æbelø lidt før 6. Derfra gik vind og bølger op igen og mørke regnskyer gik udenom, og lidt før 8 landede vi her, hvor Heidi tog imod, ligesom Skt Hans aften for 4 år siden.
Jeg ved, at jeg skal restituere efter natteroning, og trænger til at pleje mine røde arme og slidte håndflader, så jeg har valgt at tjekke ind, selvom turen i nat var lidt kort. Vil også gerne nyde Sommerdanmark lidt i år!
Erik Peitersens venner Jens og Dorthe har sagt, at efter en vigtig sejlads går man i kirke, og jeg nåede sidste halvdel af gudstjenesten i den smukke kirke på bakketoppen, hvor teksten handlede om sønnen, der rejser hjemmefra og formøbler af sin fars formue. Samme txt som på hos Rikke på Agersø for 6 år siden, hvor hun talte om hvordan vi sommetider tror, at vi kommer af med vores eget underskud, når vi tager af andres overskud.
På vej hjem kom jeg forbi en sund-mad-campingvogn-butik og Carsten stod og sagde "skal du ikke have en smoothiebowl til morgenmad?" Waou - det var godt givet ud!
Vi snakkede og han fortalt om sin kammerat, som var kommet igennem PTSD (vildt!!) og han følte at han nu levede endnu mere - og jeg tænkte på at præsten havde citeret Møllehave: nåden er når alt er tabt, at få alt tilbage!
Gik hjem og sov! Længe! Tjekkede lige Mille, hvor det imens var blevet lavvande og gik så tur i den hyggelige by med gamle huse (nogle af dem nærmest miniature) og deres egen Mannaken Pis og fin Marina med sjove figurer - og hele 9 gader! Efter sigende har Hillerød kun 13, selvom den er ca 10 gange større - til gengæld er Bogense ældre!
Det har blæst og regnet - og vejret er lidt usikkert i morgen. Vi vil gerne videre til Lillebælt, men ikke med 8-10 m/s i hovedet og modstrøm. Hvis det ikke ændres, så blir vi lidt her! For det er en rigtig fin oase!
PS har fået de dejligste hilsner fra Lucia og Joaquim og fra Frida Luna - mine lækre søskendebørn :-) Tak - fordi jeg må have jer i hjertet!
Hej Nenia!
SvarSletTak for din mail lige før afgang! Jeg har fulgt med dig i dagene der er gået - det lyder skønt og ikke for tøsedrenge! Men det er du jo heller ikke. Det er skønt at læse om og man kan næsten mærke vinden i håret (nyklipppet hos Lene i Ny Østergade).
Lige her hvor jeg sidder blæser det ind fra Øresund, også en slags vind. Fortsæt din gode færd! Vi ses en dag, jeg serverer jo gerne lidt mad + noget mere eller/mindre stærkt til!
Mange kærlige hilsener. Hanne