Dag 12 - tak - 0 km - 202 km

Det har været lidt roligere i dag, og dagen startede med at Liva og Asta og jeg gik med ned på sydsiden, hvor Ulla fik sin friske morgendukkert.
Har haft lidt overvejelser om dagen - umiddelbart kunne vi måske have stukket lidt videre, men der var stadig lovet op til 12 m/s på stykket herfra og til Faaborg, som ville være det næste stræk, og de skiftende byger ville kunne indeholde yderligere vindstød - så vi valgte at blive på land.
I morgen er Jacob på vej hjem fra Jylland, og vi hopper med ham, når han krydser Fyn. Havde nok regnet med at vi var nået længere på det her tidpunkt, men vind og vejr er nu engang en vigtig medspiller på en langtur. Øhavet flytter sig jo ikke så meget, så vi fortsætter en anden gang. Vi kunne godt have kæmpet os videre - men det var ikke meningen, at turen i år skulle være en kamp, så sådan blev det. Det bliver fint at komme hjem og samle lidt op på tankerne, som har været en del af turen. Samlet set har det været meget smukt og givende og jeg føler mig meget heldig!

Dag 11 - udsyn - 0 km - 202 km

Endnu en blæsedag!
I dag har der været hul i skyerne og solen har kigget igennem - og fx lavet den smukkeste regnbue over huset og havet og Mille. Mor-Ulla og hundene og jeg gik til Assens og købte fisk og hentede bilen, og efter frokost lånte jeg bilen og kørte med moster-Aase som tur-guide rundt i området mellem Assens og Faaborg og så lidt af stederne, hvor Chris' familiehistorie har rødder. Det er et område som er meget smukt og meget kuperet, og der er fuld af store gårde og herregårde, som har deres historie i den frugtbare sydvestfynske muld. På vejen hjem til Thorøhuse var vi omkring fyret på spidsen af Helnæs. Derude blæste det godt nok meget - ca en halv pelikan (igen igen) og bølgerne var magtfulde. Langs landtangen, som leder derud, var der på læsiden ingen bølger, men stadig masser af vind, og glade kitesurfere dansede på vandet i elegant ballet - men det er stadig ikke vejr for Mille og mig og langtur.
Solnedgangen var smuk og betagende, og jeg tror det bliver en lidt fredeligere nat. Sidste nat vågnede jeg 2:45 ved pludselige vindstød og regn og hagl, og jeg måtte lige lyse ned på Mille for at være sikker på, at hun stadig havde det godt! Efterfølgende så jeg, at den korte byge havde været et stykke over 15 m/s - det kan mærkes.
Jeg skæver ud til folkene på Bågø og sender dem en tanke, og jeg tænker rigtig meget på dem, som lige nu er på vej Danmark rundt i den historisk blæsende sommer, - og midt i alt det, så er jeg her under tag og sidder med billeder af det sidste blad på familietræet og fødder, som har strømper i str 17.... og jeg bliver stille og taknemmelig og glad!

Dag 10 - nyt liv - 0 km - 202 km

Det har igen blæst en halv pelikan og regnet en del, så Mille og jeg er stadig på land!
Men - der er sket noget meget stort!
Min nevø og hans kone er blevet forældre til en dejlig dreng! Så min storebror og hans kone er blevet bedsteforældre, mine forældre er blevet oldeforældre - og jeg er ifølge nogen blevet bedstefaster, og det føles fantastisk og meget fint og stort, og hjertet både jubler og bliver helt stille! Synes det er et lille livsmirakel at et nyt menneske træder ind i verden, og jeg glæder mig til at lære ham at kende.
Ellers har dagen stået på gåtur med hundene og hygge og gode udvekslinger. Det blev også til gudstjeneste i Assens smukke kirke, hvor en yngre præst Anders havde gode ord og tanker om, hvad vi skylder hinanden som mennesker. Ikke på en tung og byrdeagtig måde - i virkeligheden mere om at fjerne skylden og det købmandsagtige i at være medmenneske og om at sætte hinanden fri til at være forskellige og til at opleve verden og livet forskelligt. Tak for at sætte tanker igang!
I aften var Ulla og jeg på La Posta - italiensk restaurant i Assens med Giovanni ved roret - og havde en skøn aften, og efterfølgende lod vi bilen stå og gik sammen med hundene de 3 km langs jernbaneskinnerne (som man kan køre på med en lejet skinnecykel) og vandet hjem igen, og i morgen får vi så en gåtur ind og henter bilen igen..... for det bliver mindst 14 m/s ifølge udsigten i morgen. Er meget taknemmelig for at være under tag - og sender en kærlig aftentanke til Aarhus og den lille nye guldklump - ønsker dig alt smukt og velsignet, lille du! Og at dine forældre må sove om natten...når ikke de lige ligger og nyder det lille underværk, de har fået til låns i dig!

Dag 9 - på land - 0 km - 202 km

Udenfor har det regnet og rusket, så man næsten skulle tro, at det var oktober. Men indenfor er der blevet hygget med brændeovn og 3-retters lørdagaftensmenu, og indimellem har jeg spillet lidt på Ullas klaver - det er rart at røre tangenter igen. Det er også blevet til en gåtur med Asta og Liva (Ullas to gravhunde) under de dramatiske skyer langs et lidt oprørt hav.
Håber I allesammen har det fint i rusken derude!

Dag 8 - aaaaaaah :-) 20 km - 202 km

Er landet under tag i Torøhuse!
Det var en fin og langsom morgen, og der blev både sovet til efter 6 og pakket langsomt. Inden afgang blev der tid til en kop kaffe sammen med morgenmadsfolket ved kiosken, hvor Søren også var på sin el-scooter og nød morgenkaffen efter en frisk morgendukkert. Han er altså en sej gut, som har rejst mange steder i verden og har mødt delfiner og svømmet i Stillehavet og fundet frem til at han har en kusine i Manilla ..... ret vild og helt stille og rolig samtidig!
Vi sagde tak og god sommer og stak ud og opad langs østkysten. På vejen blev der lige sagt godmorgen til nogle sæler, og ved øens NØ-lige hjørne krydsede vi de ca 4 km over til Sandager (hvis det er langt nok til, at man må kalde det et kryds). Vel ovre var der lige nord for byen et fint toilet som blev frekventeret - og så tog jeg de her to billeder. Mod øst en fin morgenhimmel - mod vest mørke og lidt truende skyer.
I løbet af den næste times tid rykkede skyerne tættere på, og regnen nåede til Brandsø. Så vidt jeg ved er en wet microburst sjælden i Danmark, men det var så voldsomt derude, at det næsten lignede - hvert fald lidt. Senere forsvandt først Brandsø og siden Bågø helt i regnskyerne, men vi gik næsten fri og fik frem mod Assens kun nogle dryp og så lidt af de vindstød, der som regel følger med byger.
Ved Assens gik vi lige ind i havnen og Mille stak næsen op på sandet ved kajakklubben i 5 min og pustede ud, inden vi stak videre. Så kom regnen - men det gjorde ikke noget, for 3 km sydpå ligger Torøhuse, og her bor Chris' skønne mor-Ulla, og jeg har fået lov at komme under tag. Mille ligger fint på græsset, og jeg har været i bad og fået vasket tøj og fået et luxusmåltid sammen med Ulla og hendes søster Aase, som er på besøg. Udenfor har der været blæst og regn - men her er tørt og varmt og fuld af kærlighed og plads. Tak altså - det er en gave at være her! Og jeg er sikker på, at både Mille og jeg sover dejligt!

Dag 7 - øfred - 37 km - 182 km

Vi er landet på Bågø, og her er godt nok fint!
I morges var der stille på shelterpladsen. To cyklende var allerede væk kl 6, og drengene sov stadig efter nattens fiskedræt - husker svagt at jeg vågnede på et tidspunkt, hvor en sagde til de andre: jeg fik en havørred!
Vi lagde ud på det stille vand og stak syd. Der kom lidt vind fra vest, så planen var at gå langs den jyske kyst og udnytte medvinden til Brandsø og Bågø. Vi passerede Fænø Kalv, hvor vi overnattede for 6 år siden. Det er en skøn lille plet, og man kan være heldig at fårene kommer og forstyrrer morgenmaden :-) På vestsiden af øen var der mange måger, som promenerede med deres store, dunede unger. Ved ikke om det var en fælles børnehave, men det så lidt sådan ud. Jeg var lidt træt de første par timer, og jeg tror, at jeg har drukket for lidt. Det er ellers et must, især når vi er kommet på land, hvor der er toilet i nærheden, og man kan fylde depoterne godt op. Men efter en tissepause kom kræfterne igen - alt går bedre på tom blære! Langs den jyske kyst var der stille og læ, og pludselig lå der på indersiden af os et marsvin med en lille unge - måske bare 50 m væk. Det er helt særligt at møde dem - svært at sige præcis hvorfor, men man bliver stille og glad på en helende måde. Vi er kun stødt på dem i Lillebælt i denne omgang. Sæler har der været mange af hist og pist - en dag stak en kæmpe en af slagsen hovedet op næsten lige foran. De er sjove og nysgerrige, og de bliver som regel hængende, hvis man synger sange af John Rutter for dem.
Lidt nede af kysten krydsede vi knap 6 km over Mosvig, og vinden var under 6 m/s, så det gik fint. Derfra krydsede vi så knap 6 km ud til Brandsø, som er en lille, ubeboet ø med et par huse, et par fugletårne, masser af mågekolonier og en fin strand på NV-siden. På østsiden er der skov som spejler sin top i bølgen blå. Synes det er så særligt når skoven vokser helt ned til vandkanten - som syd for Aarhus og Lollands østkyst og mange andre steder. På østsiden lå der også en flok sæler, og hvis de har unger, springer en håndfuld af dem som regel i vandet og følger os, for at være sikker på at vi ikke laver unoder. Vi gik pænt udenom! Efter Brandsø krydsede vi knap 6 km over til revet på nordspidsen af Bågø. Den sidste del af krydset begyndte vinden at gå lidt opad, men stadig under 6 m/s, så helt ok. Medmindre det er træning, eller der er et særligt formål, så krydser jeg helst ikke i mere end 6 m/s, så der også er en sikkerhedsmargin, hvis udsigten skulle tage fejl. Ikke fordi det ikke er muligt - det er bare ikke så sjovt - og en tur som den her skal være sjov. Udfordrende, spændende - men stadig sjov!
Vi gik til sydspidsen på Bågø, hvor havnen ligger, og her er der ø-liv!
En lille havn med en kiosk, der sælger kaffe og is og morgenbrød og plads til campingpladsen, som ligger et par hundrede meter derfra. Der er toilet og bad og sommerhygge. Til en kop kaffe fik jeg en snak med Søren, som er semi-indfødt. De har haft fastliggerplads i nogle årtier, og de bruger hele sommeren her hvert år. Ifølge ham er der omkring 18 fastboende!!! Resten er tourister som mig, der kigger forbi, eller tourister som ham, som er en slags lokal.
Her er fint og langsomt og smukke gåruter, hvor blomsterne gror langs markerne. Lærkerne hænger på himlen og synger (har altid undret mig over hvornår de trækker vejret), og guldspurve og solsorte og måger og ænder hygger sig i de rolige omgivelser.
I morgen snupper vi øens østkyst og stikker så ind til Fyn ca ved Sandager Næs, og derfra går det sydpå mod Assens.
Nu er der snart aftensmad, og så har jeg lånt en bog fra den lille allemandshylde, som er i skuret ved siden af. Øfred er godt!

PS

For et øjeblik siden var der marsvin - det hører sig til i Lillebælt!

Dag 6 - Lillebælt - 36 km - 145 km

Vi er landet ved en shelterplads lige vest for den gamle Lillebæltsbro - og her er ret fint!
Det var godt at ligge i læ i nat, og selvom det blæste, så var det langt mindre end dagen før. Vågnede kl 6 og var på vandet 7:21. Vandet var kommet tilbage i vigen, så det gik fint at få Mille i vandet.
Der var stadig 6 m/s i hovedet, så de første 6 km var med 3,7 km/t i snit - men det er skønt at være af sted! Så giver alt mening!
Vi lavede en kystsniger ned i Båring Vig - det er godt nok et fint sted. Skov og strand og fred og langsomhed og børn der krabbefisker fra badebroerne. Utroligt at det ikke er oversået af sommerhuse, men det er lidt som en hemmelig plet. Op langs Stavrshoved var der læ og freden rakte vidt langs de høje, skovbevoksede klinter, og mit indre øre sang Morten Lauridsen "the late year lies down the north, all is healed, all is health".
Rundt om knolden kom vinden igen - men altså - Lillebælt og sommer og Mille og to store skibe sydgående....det er svært at være utilfreds!
Selvom der ikke var nogen strøm af betydning i dag, så er her altid lidt hvirvler hist og pist, og det er godt lige at holde øje - også bare fordi det er smukt og spændende!
Strib fyr bød os velkommen, og det er godt at være tilbage. Et par byger kom også forbi, men de gik også igen.
Den nye Lillebæltsbro er altid majestætisk at gå under.... og lige efter den gamle bro er så den her fine shelterplads, som allerede havde gæster. Bl.a. Aksel, Ejnar og Svend, som alle har gået på Eriksminde efterskole (det gode sted tæt på svigermor Kirsten) og Ry højskole, og senere stødte Julian og Ludvig til. Skønne outdoorgutter som skal fiske i nat, og der diskuteres alt muligt fiskenørderi - og jeg sender min fiskenørdede lillebror Jakob en kærlig tanke. Blir helt glad over at opleve dem og deres væren-et-med-naturen!
Tilmed var vi heldige at Georg Stage pludselig kom forbi - så er det fuldendt for en søfarende!
I morgen går det videre ned sydpå, og forhåbentlig får vi sat kryds ved Brandsø og Bågø! Det er SÅ godt at være af sted!

Dag 5 - en ikke-sommerdag - 0 km - 109 km

Det har blæst i dag! Tæt på en halv pelikan, - som vistnok er omkring 14 m/s. Regn har der også været, men det meste faldt heldigvis mellem 21 og 4 i nat (yes - teltet holdt helt tørt!!) så det har været muligt at komme lidt ud i dag mellem bygerne og prøve at gå skråtlæns.
Den grønne streetfood holdt forståeligt nok lukket, og i starten af dagen mærkede jeg en rastløshed og anstrøg af modløsheden om "ååååh - hvornår blir det anderledes" - men det er også en del af pakken.
Man må ikke tage ophold på biblioteket for tiden, så jeg bladrede bare længe i nogle bøger - bl.a. i en om berømte børn ... Jeanne d'Arc, Mozart, Björk, Lukas Graham, Greta Thunberg. Spændende fortalt! Siden gik jeg på det lille museum, som viste historie om modelskibe og malerier og stenalder og maskinfabrik og jernbanekørsel og fængselscelle mm. Herefter gik jeg forbi Meny og fik en halv liter friskpresset appelsinjuice, som blev hældt indenbords på kort tid og mærkede: nåååh - jeg manglede bare næring :-) Godt at huske når det hele daler lidt!! Så enkelt og vigtigt!
Ved frokosttid tog vinden til, og jeg var en smut hjemme og flytte teltet lidt i læ - naboens fortelt havde allerede lagt sig! Tak til campingfatter og -mutter for den nye plads! Pludselig sås et lidt større skib, som skulle ind i havnen. En yacht på knap 54 m, som tydeligvis brugte både tid og kraft på at ramme præcist og komme i havn. Det så lidt vildt og ret flot ud!
Duen her har fundet et sted til sin etværelses - håber den klarer sig igennem blæsten, så ungerne flyver frivilligt fra reden.
Vandet er blæst lidt ud af bugten, så Mille er et stykke fra havet nu. Men det kan jo nå at komme tilbage. Vinden skulle gå lidt ned i nat, og i morgen satser Mille og jeg på at komme lidt tættere på Lillebælt. Det vil godt nok være lækkert!
Bonusinfo: har opdaget at Dansk Sprognævn ligger i Bogense. De er nogen af mine yndlingsnørder, når de optræder i radioprogrammer og deler viden om afkroge af vores sprog!
Inden aftensmaden var jeg en smut ude på molespidsen og fik en kop kaffe på en café, hvor der var udsigt til hvidt skum så langt øjet rakte. Udenfor igen stødte jeg på et par fra Blåvand - et af mine yndlingssteder i Danmark. De er om nogen vant til den rå natur og blæsten og vælter ikke så let. Snakken kom omkring Corona, og de fortale hvor fantastisk lederen på datterens efterskole i Hvide Sande havde taklet alle de skiftende meldinger, og eleverne havde på alle mulige kreative måder fået så fin en årsafslutning. Lancier var fx ændret til linedance! Tænker at mange ledere og ansatte på skoler, gymnasier, børnehaver, vuggestuer mm er nogen helte, som har skullet styre et skib sikkert i havn imellem skiftende meldinger og vindstød!
Har spist og haft hyggelig snak med bedstefaderen, som plejer at komme forbi køkkenet med opvask på den her tid.
Det har været rart at være på land her, telte et sted hvor vi må være 24/7, kunne gå indendørs når det stormer og regner, have adgang til strøm, bad og toilet. Tak for det. Vi er opladet til den videre færd i morgen!

Dag 4 - smuk dag - 0 km - 109 km

> Vågnede kl 3:38 og tjekkede vejrudsigten - men nej! 8 m/s sydfra og op til 2 knob modstrøm i Lillebælt...det blir ikke med Mille og mig som Ofelia!
> Så jeg sov videre til kl 7 og stod langsomt op. Nåede morgenyoga på stranden med Trine (tak - skønt for krop og sjæl), hjem til et bad (og faldt over den her glade sten - der er mange af samme type overalt i Bogense) og videre til morgenmad i den grønne streetfood campingvogn igen, hvor livet blev vendt. Carsten som stod bag disken fortalte om, at han for nogle år siden stoppede op og sagde sit job op og gik nye veje. Der var for meget grobund for noget, som jeg hørte som en slags ubevist konkurrence og mangel på glæde ved livet. Han dyrkede i stedet friluftsliv og har nu med kæresten de her grønne streetfoodvogne - og er glad! Det var godt at lytte til! Jeg kom til at tænke på min frie og livskloge niece Siri-Anna, som i en tidlig alder lærte mig, at hvis man kun er god (til at være menneske eller spille klaver eller skrælle appelsiner) fordi man er bedre end andre, så er det ikke så brugbart, fordi man så bygger på, at andre skal være dårligere end mig. Nej - vær god....fordi du er god! Punktum. Tak for at dele dig selv med mig og verden Siri-Anna!
> Bagefter gik jeg tur i Fredskoven, og fandt evighedsegen, som er hele 300 år! Kom til at tænke på tree of eternity, som Catherina og jeg fandt i Fortingall i Skotland - 3000-5000 år efter sigende!! Pilatus' far var udstationeret som officer der - havde han haft familien med kunne lille Pontius have leget i træet, da det allerede var i en høj alder!
> I skoven er der bygget masser af ting til leg og træning! Som den her miniviadukt. Tænker på når vores forældre tog os med i "kondiskoven" i Hillerød som børn. Det var fedt!
> Tilbage i byen fandt jeg den her smukke samling blomster! Og sad senere og nød udsigten ud mod Æbelø, hvor min seje mor og jeg har gået ud og tilbage ved lavvande - hvor der kun er ca 20 cm vand. Men det kan nu godt være sejt, når det er flere km.
> Pludselig hørte jeg klokkespil - for 32 år siden da byen fyldte 700 år fik rådhuset foræret 18 klokker, og der spilles løbende årstidens sange - fx "en yndig og frydefuld sommertid". Tjekkede playlisten på nettet, og faldt i december over "Climb every mountain, ford every stream" - den måtte jeg lige tjekke. Den er fra Sound of Music og synges af abedissen som bl.a. indleder med ordene: se op mod bjergene - der kommer hjælpen fra! I et spring gik tankerne til, at vi til efteråret i Akademisk Orkester og Kor skal opføre Mendelssohns Elias, og da hovedpersonen på et tidspunkt er meget langt nede synger tre engle netop denne trøstende tekst "Hebe deine Augen auf zu den Bergen". Benedikte, Signe og Asta har sagt ja til at synge den smukke terzet - årh, hvor jeg glæder mig til det! Tak til jer tre!
> Har kigget til Mille flere gange, og hun hygger sig fint!
> Om eftermiddagen gik jeg ud til Gyldensten strand, hvor man har gennembrudt et dige og fået en saltvandslagune og en ferskvandssø, kun adskilt af en landtange - og fuglene elsker det. Så iøvrigt en stor rovfugl der ekvilibristisk prøvede at fange en måge i flugten... Ude for enden er der et superflot infocenter med billeder og viden, og jeg tænker med taknemmelighed på min mor, som altid har haft en smittende interesse for natur og i høj grad fugle.
> På vej hjemad trak det op. Jeg stak tomlen ud, og Heidi (ikke fra campingpladsen) kom som første bil kørende og stoppede og kørte mig helt hjem, hvor de første dråber faldt! Tak for at være endnu en engel på vejen.
> Jeg fik en smuk mailhilsen fra en studerende, som sidder med eksamensforberedelser, med alt hvad dertil hører, og som havde fundet ro og styrke i ordene: hellere være optimist og tage fejl end pessimist og altid få ret! Tak for de ord!
> I dag har det blæst over en kvart pelikan - i morgen har udsigten lovet op til heldagsregn og 11-12 m/s....så - det blir nok et museum og et bibliotek. Men her er godt at være! Og jeg skal hilse fra Mille!
>

Dag 3 - lang nats rejse.... 26 km - 109 km

Vi er landet på Kystcamping i Bogense!

Jeg blev vækket 1:16 - eller det føltes, som om jeg blev vækket, og de gange, jeg tidligere har oplevet det, plejer det at være en god ide at lytte til det. Jeg ved ikke, om skybrud og torden har været forbi - jeg har bare sovet. Fik pakket alt hurtigt og trippede ned til Mille med pandelampe på, og lyset skinnede i øjnene på alle de vilde kaniner, som hoppede rundt i natten og troede, de havde det hele for sig selv. Vi lagde ud 2:19 og da vi kom rundt om hjørnet kom vind og bølger lige i hovedet ud af mørket. Hmmm - et kryds på 12 km, men det var ikke fordi, jeg var bange, - nok bare lidt fokuseret. Mille var helt frisk og kastede sig ud i det.
Den første halvanden time gik det efter min lille GPS-skærm, hvor der er to pile for "her hvor du er" og "der hvor du sigter" så jeg vidste heletiden, om vi var på ret kurs i mørket. Nåede at tænke, at jeg forlod mig helt på den lille skærm.... kom bare til at tænke, hvad planen var, hvis den svigtede (roede også lidt efter en stjerne), og tænkte videre på, hvad jeg gør i livet, hvis min indre GPS, som jeg tager for givet, pludselig viser sig at være fejlbehæftet og skal justeres eller skiftes. Det hænder fra tid til anden, synes jeg.
Men efter at et skib havde passeret i mørket lagde vind og bølger sig, og solen stod op så smuk og knaldrød, og vi ramte Æbelø lidt før 6. Derfra gik vind og bølger op igen og mørke regnskyer gik udenom, og lidt før 8 landede vi her, hvor Heidi tog imod, ligesom Skt Hans aften for 4 år siden.
Jeg ved, at jeg skal restituere efter natteroning, og trænger til at pleje mine røde arme og slidte håndflader, så jeg har valgt at tjekke ind, selvom turen i nat var lidt kort. Vil også gerne nyde Sommerdanmark lidt i år!

Erik Peitersens venner Jens og Dorthe har sagt, at efter en vigtig sejlads går man i kirke, og jeg nåede sidste halvdel af gudstjenesten i den smukke kirke på bakketoppen, hvor teksten handlede om sønnen, der rejser hjemmefra og formøbler af sin fars formue. Samme txt som på hos Rikke på Agersø for 6 år siden, hvor hun talte om hvordan vi sommetider tror, at vi kommer af med vores eget underskud, når vi tager af andres overskud.
På vej hjem kom jeg forbi en sund-mad-campingvogn-butik og Carsten stod og sagde "skal du ikke have en smoothiebowl til morgenmad?" Waou - det var godt givet ud!
Vi snakkede og han fortalt om sin kammerat, som var kommet igennem PTSD (vildt!!) og han følte at han nu levede endnu mere - og jeg tænkte på at præsten havde citeret Møllehave: nåden er når alt er tabt, at få alt tilbage!
Gik hjem og sov! Længe! Tjekkede lige Mille, hvor det imens var blevet lavvande og gik så tur i den hyggelige by med gamle huse (nogle af dem nærmest miniature) og deres egen Mannaken Pis og fin Marina med sjove figurer - og hele 9 gader! Efter sigende har Hillerød kun 13, selvom den er ca 10 gange større - til gengæld er Bogense ældre!
Det har blæst og regnet - og vejret er lidt usikkert i morgen. Vi vil gerne videre til Lillebælt, men ikke med 8-10 m/s i hovedet og modstrøm. Hvis det ikke ændres, så blir vi lidt her! For det er en rigtig fin oase!
PS har fået de dejligste hilsner fra Lucia og Joaquim og fra Frida Luna - mine lækre søskendebørn :-) Tak - fordi jeg må have jer i hjertet!

Dag 2 - Endelave tjek - 45 km - 83 km

Landet på Endelave camping, som varmt kan anbefales!
Vågnede ca 3:30 og da jeg stak hovedet ud hørtes en dyb brummen. Nede sydfra kom et stort containerskib, som gik ret tæt på øen, hvorefter det langsomt gled op mod Aarhus.
Alt blev pakket sammen, og til lærkesang var vi på vandet 4:55 og stak syd mod Kolby Kås, hvor Mille og jeg har været i 2014. Efter at have krydset vores spor stak vi mod Endelaves nordspids, som vi nåede efter knap 2 en halv time. Vind og bølger kom bagfra, og selvom man skal holde tungen lige i munden, fordi bølgerne kommer skråt bagfra både højre og venstre, så gik det fint.
Jeg har tænkt over, at den seneste tid har været fuld af eksamener og tidsplaner og coronaregler og alt muligt, som skal være planlagt minutiøst - og nu hvor alt er overladt til vind og vejr og roform, så er alt pludselig uvist. Eller også er alt eventyr :-)
Vi tog rundt om øen med uret, og bare fordi... så tog vi hele vejen rundt til nordspidsen, inden vi landede i Endelave by. I aften er der lovet lidt heftig regn og torden, så jeg er i en lille campinghytte. Hvis himlen åbner sig, er det rart ikke at ligge i telt - det er prøvet, og det går, men vi skal ret tidligt af sted i morgen, og så er det rart, at alt ikke er gennemblødt.
Connie og Søren driver campingpladsen og fandt lige netop én hytte for en enkelt nat. Og så skaber de ellers bare en hyggelig og hjemlig stemning, og alt ånder fred og langsomhed på øen, som er flad og fuld af sand- og stenstrande og hybenroser og skov og mange vilde kaniner iøvrigt!
I morgen satser jeg på at stikke syd til Æbelø - der er et lille vindue mellem blæst og regn og jeg håber, det holder.
Mille ligger på stranden og lader op, og jeg er træt og mæt og glad og sover forhåbentlig snart, så vi begge er klar til flere eventyr i morgen.

Dag 1 - lidt af Samsø - 38 km

Sidder lidt syd for Sælvig på Samsø og om lidt er maden klar!
Dagen startede med morgenmad hos svigermor Kirsten i Odder. Derefter blev alt pakket .... og så skulle vi lige omkring Profil optik - fordi jeg var kommet af sted uden linser. Pakkelister skal altså tjekkes flere gange og grundigt!!! Altså.... hvor dumt.
Men der var søde mennesker i butikken som ringede til butikken derhjemme, hvor jeg kunde, og så gik jeg derfra med en påfyldning! Tak - fantastisk at have engle allerede på dag 1.
Vi kørte til stranden ved Dyngby, hvor alt blev læsset af og pakket, og jeg fik kysset Jacob farvel og så stak vi østpå!
Normalt når vi lægger ud fra et sted, vi ikke kender så godt, så skal man altid lige kigge sig over skulderen efter et par km, så kysten er kendt når man vender tilbage. Dejligt eventyragtigt ikke at skulle gøre det :-)
Første kurs blev lagt mod Samsøs nordspids Issehoved. Vi har været langs noget af Samsø, men mangler på østsiden fra Kanhavekanalen til Issehoved og på vestsiden samme stræk plus Sælvig-Kolby Kås. Efter knap 20 km i åbent og relativt stille vand forbi vindmøllerne og Tunø ramte vi Issehoved. Efter en lille pause gik det så sydpå langs de høje klinter der er i den nordlige del af Samsø. Der er altså flot og råt. Lidt sjovt at havbunden der er det fineste sand, men kysten er stenet.
Den første tid lå vi læ, men efterhånden gik vinden mere i syd og kom mere forfra.
Jeg passer lidt på i starten af en tur - vi skal gerne holde længe. Men efter at have døjet med en nerveskade i armen nogle måneder er det skønt at mærke, at kroppen er ved at være på plads, og uvisheden omkring hvornår vi overhovedet kunne padle igen er væk. Både Mille og jeg føler os i fin form.
Sidste del af dagen gik med at krydse Mørup Vig og kigge på Sælvig-Hou færgen et par gange.
Vi er landet nu, og her er ret øde, når man tænker på hvor tæt på Sælvig, vi er.
Har ikke mødt et menneske endnu, og nød at smide alt kluns og få et havbad.
I morgen er planen at komme ned til Kolby Kås og derfra forhåbentlig stikke til Endelave - der har vi aldrig været før, men har syntes det lød af eventyr siden min koncertmester Agnete nævnte øen for mange år siden.
Her er kun strandkantsskvulp og sang fra guldspurve og solsorte - og nu er der vist mad.

Dag 0

Så er der pakket - i morgen går Mille og jeg på vandet ved den jyske østkyst... og så må vi se!
Vi glæder os!